Denne guide skal ses som et opslagsværk, til hurtigt at kunne finde den information man skal bruge. Samtidigt anbefaler vi at I læser guiden i dens fulde længde som det første i jeres oplæring.
Quick-links

KLINIKKER.DK
Generelle begreber
1. konsultation
Første gang en patient kommer med en ny skade på klinikken, så hedder det en 1. konsultation.
Her bliver pt tilset, og igennem undersøgelse og samtale vil behandler finde den rigtige behandlings plan for den aktuelle skade.
Typisk varighed 45-60 min

Det er ikke altid at der vil være en behandling første gang patienten kommer på klinikken – Nogen gange vil det blot være en konsultation og planlægning af videre forløb.
Indeværende patient
En indeværende pt er stadig i gang med sin behandling på sin skade og det ikke er mere end 6 måneder siden de var til sidste behandling.
Når en pt ønsker at booke en tid, så spørg altid først:
“Er du i behandling ved os i øjeblikket eller er det et nyt problem”
Er det et nyt problem (fx knæet i stedet for ryggen) eller er det mere end 6 måneder siden sidste behandling, så skal der bookes en 1 konsultation og IKKE en opfølgende tid.
Som udgangspunkt skal de altid bookes ind til samme behandler, med mindre behandler er væk fra klinikken i længere tid, eller fuldt optaget.
Typisk varighed 30 min
Hvis pt er i tvivl, så bed om cpr nummer og slå dem op – Måske kan du se hvornår de havde sidste behandling.
Hjemmebehandling
Er en behandling i hjemmet – OBS ikke alle klinikker tilbyder dette, og der kan være lang ventetid.
Her sendes ALTID en mail med følgende oplysninger:
- Navn
- Fødselsdag
- Adresse
- Telefon

Vær opmærksom på at der kan være andre priser ved hjemmebehandling, og at det er muligt at få en henvisning specifikt til hjemmebehandling.
Hvad er en Fysioterapeut
Fysioterapeuter arbejder med menneskets bevægeapparat. Formålet er at få kroppen til at fungere optimalt ved at arbejde med kroppens muskler, led, knogler og nervesystem.
Behandlinger foretages både forebyggende og helbredende.
Behandlings metoder strækker sig fra manuelle behandlinger som massage til øvelser og træning.
Derudover tilbyder flere fysioterapeuter behandlings former som shockwave, akupunktur, varme og trykterapi etc.
Hvad er en Osteopat
En Osteopat arbejder med manuelle teknikker – Det betyder at de udelukket bruger deres hænder som redskab til behandlingen.
Manuelle teknikker som manipulationer og mobilisering af et led samt kranielle teknikker er blot eksempler på nogle af de muligheder, som Osteopaten benytter sig af under en behandling.
Osteopater er også specialiseret i at arbejde med både børn og vokse.
Osteopati er en videruddannelse for en fysioterapeut.
Shockwave

Shockwave terapi er kortvarige, men meget kraftige trykbølger der ledes ned gennem kroppen. Behandlingen er lokal og den begrænser sig til det skadede område. Det vil sige at det ikke skader det sunde væv.
Shockwaves er effektiv smertebehandling, som kan medvirke til at forbedre livskvaliteten ved at afhjælpe betændelsestilstande og skader. En shockwave behandling kickstarter kroppens naturlige helingsprocesser og er ofte et godt alternativ til både medicin og operation.
Hvad kan behandles med shockwave terapi?
- Hælspore
- Akillessene betændelse
- Piskesmæld
- Løber- og Springerknæ
- Tennisalbue, golfalbue, musearm
- Vedvarende muskelspændinger i f.eks. skulder, nakke, ryg eller baller
- Andre lignende kroniske tilstande
Er ikke alle klinikker der tilbyder shockwave og det har en særskilt pris.
ALTER G MASKINE
Kan betragtes som et højteknologisk løbebånd, hvor brugeren oplever lavere tyngdekraft, og dermed mindre belastning på sine led når de løber og går.
Maskinen fungerer ved at brugeren bliver placeret i en form for ballon, som lukker lufttæt omkring hoften. I ballonen pumpes der luft ind, så der dannes et positivt luft tryk
Med denne teknik ophæver man simpelt tyngdekraften, og kan mindske vægten af brugeren med 80 %
Dette bruges ofte til genoptræning eller som motionsform for patienter med svage led.
Er ikke alle klinikker der har en alter g maskine og oftes er der særlige regler for at booke dem

HENVISNINGER FRA LÆGEN
Hvad er en henvisning?
Hvis din læge mener du vil have godt af fysioterapi, så laves en henvisning, hvor der står beskrevet lægens betragning af patientens skavanker.
Henvisning vil blive sendt op i patient hotellet (Cloud service som behandlere har adgang til), så patienten skal altså IKKE have noget dokument med.
Med en henvisning fra lægen, så får patienten en rabat på behandlingen således at den altid koster:
280 kr for 1. Konsultation
180 kr for opfølgende konsultationer
(Samme priser på alle klinikker)

Typer af henvisninger
Almindelig læge henvisning
Gives ved almene skader og skavanker og kaldes også for en 52’er – Det er den 99% af vores patienter får, og giver den almene rabat.
Vederlags fri henvisning
Gives til kronisk syge patienter og kaldes også for en 62’er- I praksis betyder det at denne patient kan få gratis behandling for sin sygdom. Typiske sygdomme som giver vederlagsfri henvisning: Sclerose, Parkinsons, Spastisk lammelse etc.
Vær opmærksom på at visse klinikker selv vil varetage bookningerne af vederlagsfrie patienter.
Henvisnings varighed
Når en patient får tildelt en henvisning, så har de 2 måneder til at gøre den “aktiv” – Det vil sige at de opsøger en fysioterapeut og modtager deres 1. konsultation.
Hvis de når at få gjort deres henvisning aktiv inden for de 2 måneder, så vil henvisning være aktiv i 1 år.
Hvis ikke de når det inden de første 2 måneder, så skal de kontakte deres egen læge og få henvisningen fornyet.
En pt vil altid kunne gå ind på www.sundhed.dk og via deres NEMID logge ind og se deres henvisning.
Genoptræning fra komunnen
Typisk efter en operation vil der være brug for genoptræning (GOP)
Det kan være en pt der har fået en ny hofte eller et nyt knæ.
Disse patienter får GOP gratis, og skal blot bookes ind som 1. konsultation hos en behandler der har det rigtige fagområde.
Gives der tilskud til Osteopati?
Henvisning fra lægen – Det er IKKE muligt at få en henvisning til Osteopati
Sygeforsikring danmark – Giver samme tilskud til Osteopati som Fysioterapi
(1. Konsultation 133 kr
Opfølgende konsultation 79 kr)
Forsikring – Ikke alle forsikringer dækker Osteopati – Og flere dækker kun dele af betalingen – Hvis en patient spørger om hvor meget de er dækket, så bed dem derfor om at kontakte deres forsikringsselskab for et konkret svar – Vi kan IKKE se deres police her fra.
Priser på en Osteopat ligger i gennem snit på 800 kr for en 1. Konsultation
Klinikker med overenskomst
Klinikker med overenskomst er støttet af det offentlige. Det betyder i korte træk at de kan modtage henvisninger fra lægen, og dermed bliver en portion af patientens behandling betalt af det offentlige.
Selvom en klinik har overenskomst, så kan der godt arbejde behandlere på klinikken, som IKKE tager imod henvisning.
(Screen shot fra flow) – Sådan ser du om en behandler har overenskomst

Det kaldes også at en klinik har ydrenummer, når de har en overenskomst.
Klinikker uden overenskomst
Definition: En klinik der arbejder uden for overenskomst, kan IKKE tage imod støtte fra det offentlige.
Fordele: Klinikker uden overenskomst har ofte behandlere med mere erfaring, flere/længere uddannelser og behandlings metoder. De har også ofte kortere ventetid.
Ulemper: Der gives ikke offentlige støtte, så patienten skal selv betale 100% medmindre de har en forsikring eller bliver støttet af sygesikring danmark.

ER DU FORSIKRET?
Forsikringer
Med mindre patienten har en vederlags fri henvisning, så vil der være en egen betaling.
En bevilling fra et forsikrings selskab vil kunne hjælpe med at betale for behandlings omkostningerne.
Typer af forsikringer der ville kunne bruges er:
- Ulykke forsikring
- Helbred/syge forsikring
- Sygeforsikring danmark
Ofte vil patienter være forsikret igennem deres arbejde.
Vi kan IKKE vide om en patients forsikring vil dække dem, eller hvor stor en del de vil dække. Henvis disse spørgsmål til deres eget forsikrings selskab.
Sygeforsikring danmark
Sygeforsikring danmark er en tillægs forsikring der giver tilskud til en lang række behandlinger og køb som for eksempel briller.
Tilskud til behandling: 
1. Konsultation 133 kr
Opfølgende konsultation 79 kr
Beløbet bliver IKKE trukket fra behandlings prisen, men bliver noteret til sygeforsikrings danmark og udbetalt til patienten én gang om året.
Patienter er opdelt i flere dæknings grupper – Den almindelige er gruppe 5, og den dyreste er gruppe 1.

Problematikker og skader
Hælspore
Hælspore er en inflammatorisk tilstand af foden, hvor patienten vil føle ubehag ved bevægelse og belasting af foden.
Behandlings former kan være shockwave, specielle såler, genoptræning og restaurering.
Behandlingen af hælspore kan være langvarig proces og kan tage op til 2 år at udbedre.
Hælspore er et meget løst begreb og bliver ofte brugt om generelle problematikker af foden.
Gigt / GLA:D Hold træning
Er en speciel udviklet trænings form specifikt til patienter med gigt i knæ, hofter eller ryg.
Det kræver 60 minutters træning 2 gange om ugen i minimum 6 uger for at få mærkbare resultater.
Trænings programmet er udviklet efter principperne i neuromuskulært træning.
Fordele ved træningen
- Du lære at bruge fod-, hofte og knæled hensigtsmæssigt.
- Du styrker bestemte muskler, så du letter belastningen og forbedrer stabiliteten i ledende.

Obs på at nogle klinikker tilbyder GLA:D opdelt i de forskellige kategorier – knæ hold, hofte hold og ryg hold
Iskiasnerven

Er navnet på menneskets største nerve, og du vil ofte høre patienter ringe ind og fortælle at den er gal med iskiasnerven igen.
Nerven der er på størrelse med en finger, strækker sig fra lænden og bevæger sig ned af begge ben.
Derfor vil patienter ofte klage over smerter i ryg/hofter som stråler ned i benet.
Når en pt klager over iskiasnerven så booker vi dem ind som ryg patient.
Smerter I haleben
Smerter I halebenet kommer ofte fra en naturlig fødsel, et fald eller uheld.
Og foresager store smerter og ubehag for patienten. 
Ved behandling af selve halebenet strækkes og mobiliseres på de ledbånd og muskler der hæfter på og omkring halebenet, hvis det findes nødvendigt kan der også bruges direkte mobiliserings teknikker på halebenet for at sikre optimal bevægelighed. Det kan dog i visse tilfælde være nødvendigt med indvending behandling via endetarmen, hvis behandling udefra ikke har den ønskede effekt.
Det er ofte Osteopater der behandler halebens problematikker grundet deres extra expertise.
Behandling af børn
Her skelner vi altid imellem baby og børn.
Børn (3-12 år)
Det er ikke alle fysioterapeuter der behandler børn og spædbørn. Fordi at børn under 12 IKKE er færdig udviklet, så vil det være vigtigt at kontrollere at den pågældende klinik har behandlere der kan behandle børn. Man kan derfor ikke sidestille et knæ problem for et barn på 6, som med en på 50.
Baby (0-3 år)
Særligt med de helt unge babyer er det vigtigt at vide om den på gældende behandler kan varetage opgaven. – Osteopater er specielt uddannet inden for behandling af spædbørn helt ned til 1 uge gammel, og laver ofte “baby-Check”
Det er ofte Osteopater der behandler spædbørn.
